Vind en plads på verdens første artmoney-valgplakat!
Rolf Bjerre stiller op som kandidat for ALTERNATIVET til kommunevalget i København. Han vil gerne skille sig ud ved at skabe en valplakat af ARTMONEY.
Man kan allerede købe et medlemskab i partiet for én artmoney. Derfor giver det god mening, at Rolf vil vise sit ansigt på en kunst-pengeseddel. Desuden har Rolf et ganske inspirerende ansigt, som egner sig glimrende til en kunstnerisk fortolkning!
Hvis Rolf bliver valgt ind, så vil han kæmpe for at ARTMONEY vinder frem i hovedstaden. Det vil være godt for alle kunstnere og landets borgere. For artmoney minder os om, at de bløde værdier er vigtigere end de hårde.
Hvordan og hvornår?
Lav din fortolkning af Rolf på en 12x18 cm artmoney og send den med posten til:
ALTERNATIVET
Åbenrå 33
1124 København K
Att: Artmoney til Rolf Bjerre kampagne
Telefon: +45 71791864
Der laves en valgpAlakat af 16 artmoney portrætter, så de kan klippes ud i den rigtige størrelse. Hver artmoney forsynes med den påkrævede artmoney info bagpå, så de er lige til at klippe ud og legalisere ved at skrive serienummer + signatur + en håndlavet tilføjelse.
Deadline er den 10. november
Brug dette foto af Rolf Bjerre som udgangspunkt for dit artmoney-portræt
Rolf vil oprette sig selv som artmoney kunstner og uploade samtlige artmoney portrætter, så de kan ses på artmoney.org. Der udvælges 16 artmoney til plakaten, og hver af de 16 kunstnere vinder konkurrencen! De resterende artmoney sælges online, og overskuddet går til at finansiere valgkampagnen. For Rolf får ingen støttekroner!
Denne konkurrence er et forsøg på at skabe en forskel, ved at kunstnere står sammen om én sag. Hver enkelt bidrag er vigtigt.
Konkurrencen er ikke udtryk for et politisk standpunkt. Alle kunstnere kan deltage. Man behøver ikke være registreret artmoney kunstner for at være med.
Venlig hilsen
Lars Christian Kræmmer
Artmoney.org
Tlf.: +45 24251777
Eksempel på Rolf Bjerre artmoney-portræt af Lars Christian Kræmmer. Bag på denne artmoney står der årstal, serienummer, kunstners navn + underskrift, Denmark samt www.artmoney.org
Inspiration: album cover fra The Who, hvor 16 kunstnere har portrætteret bandets fire medlemmer på forskellig vis...