Artmoney for sale

Pages

Artmoney collection

Sold artmoney

Pages

OgGinok'n aka Henrik Christensen's picture
Gudbjerg
Denmark
Tel: +45 60693272
Rating as buyer/seller:
0
No votes yet

 When the simple one went berserk as OgGinok'n

"Well is Ogginok'n a Funen expression..? that i do not know..?" But I can really relate to the expression, as I see it as typical Danish to be ‘ironically distancing’ for something you really like very much. However, I have long enough been reluctant to show my deepest enthusiasm for the image-making, for fear of "hanging on it". So: 'No thanks'; it ends here! For I am not just an artist, but a whole individual with many interests, views, beliefs and experiences. In my world, you have one position to take another, ie, I am allowed to remain skeptical about everything new until the understanding arises and is made useful in life.

“So am i an artist or simply ogginok, enough to express myself thus..?" One is that I have always drawn: at grandma on wrapping paper/bills and food paper. In school books, so as not to wither completely and later in working life, on agendas for boring staff meetings. So I do not create art because I can do nothing else . . I do it because it is part of my DNA and neither will nor can not help it.

Originally I was raised in a thriving little fishing village, in a street where a museum of a famous writer lay lofty and mysterious at the top of the same. Perhaps both this and the fact that my parents were highly literate, gave rise to my interest in literature (especially the beautiful), where my imagination was given free rein and could set off beyond the Jutland fields, the water and to other realities where everything was possible, at least in my imagination.

In addition, I was also deeply fascinated by comics, these wonderful stories, set in small frames, in many different ways. They have most likely shaped my joy by the creation of serial works, referred to as polyptychs. These are made up of several parts, and also deal with narratives.

The music came into my life early and still forms an incredibly important part of my inner and outer world. It fills me up constantly; it moves me, enchants and transfers me, and it most often provides a sounding board in my creative processes.

Shaped by the rolling hills on the neck of Jutland, the sometimes foaming water in the fjord, the windbreaks in the countryside and the ancient hills that mark the past, I wanted something completely different and much more.

It was a few years at a youth school, where I met people from all over the country. It was quite a culture shock for a young man on his way to life, but there were also inspiring teachers who could tell stories, play music and make art. We got exciting challenges, which opened me up to lots of new opportunities and I took it all in. All the creative processes hit me hard as if I had found the way to my innermost being.

At my first folk high school stay, I was introduced to fantastic freethinkers through the 'Rising from the Middle' script, which deals with, among other things, the natural economy, where things and services are exchanged rather than money. I have later taken it up again as a contributor to , and a member of the concept Artmoney “Art for value”, where a work of art represents a valid trade value of 50$.

Further ideas of freedom of spirit were turned on by the story of a Mexican wizard, manifested by the anthropologist Carlos Castaneda. It revealed the possibility of dealing with another reality, where it was about the change of consciousness; the release of bonds, of preconceived opinions and expectations, and especially the release of the condemnation that I was brought up to have against all that is different and skewed in this world.

For that, I used all sorts of stimulants that I later realized were not at all necessary to achieve these benefits. A delusion that took most of my youth to free me from, and which led me hither and thither in alternative environments for many years.

In the mid-eighties a match arose between my repressed anger and punk. Combined with my eternal urge for change, it led me over the belt to the capital. I wanted to be bz'er, but the environment turned out to scare me. So I went on in all the different things, like Christiania, the hippie movement, recycling, collectivism and alternative agriculture, etc.

Unfortunately, in these groupings I met quite ordinary people for better or worse, so I became rather disillusioned. Mostly due to my blue-eyed and prostrate [naive / simple-minded / guile-minded] admiration for different-thinking [free souls] and I therefore sought flickering further.

Actually, I have never taken any formal education [besides socialworker] so the one I have become has mainly grown out of the folk high school movement, various theater and art schools. Furthermore, I have gathered many experiences on several educational journeys across most of the globe. As well as an unfinished course at the Academy of fine art in Aarhus around the turn of the millennium.

As mentioned earlier, I was very concerned with the expansion of consciousness, and after I had tried all sorts of artificial aids, I happened to enter a world where you could train yourself to be spiritually aware and present, without being caught in an artificially created absence, let alone woven into organizations that, with dogmatic tools, did everything to control my perception of reality.

I have been so lucky that I a few years ago got a blood clot that after a while made me feel liberated. This caused me to be forced to be sedentary and thus found myself in the present. I got away from all the delusions that had otherwise filled my life, which led me to a rediscovery of all the near, beautiful and alive. I also began to process what had happened in the past of good and less good. I feel a real freedom in this.

It made me relax and learn to forgive myself. All the mistakes, regrets, and disdains that lie in the past are just what they are. So it is never too late to achieve a happier maturity, grounded in everything I have lived through.

This has led to my art today being both anarchist, idealistic and animistic. I have no particular style, but aim for a free mind and a free flowing relationship with the breath of all things. I talk to the cat and of course also people, plus everything else in my surroundings. I like to hug a tree and constantly try to be in dialogue with the physical and spiritual life around me.

My background translates into the expression “can it now be right?” So skepticism is an approach that involves doubt, critical appraisal and examination of assertions and beliefs before accepting them as true or valid. Lays my heart near “.for is it a chair we see and if there is, does it really have its merits, or can we go right through it?” it is made up of atoms only.

Much of what we think is as it is, are just something, is in fact just glare. There are so many attitudes, beliefs and established opinions you can jump around in. Hopefully I have become better at stopping in, because I am not just one touch of a thought, but in a hopefully continuous fluctuating mood.

Therefore, I do not believe that my expression is within one particular style. I am not an abstract painter or impressionist, surrealist or any of the other fantastic terms that exist for descriptions of art. I paint what I want. An approach that often leads to doubts, reconsiderations and new realizations.

I have performed my batik metieres, tried to work with sculpture, and examined the tapestry, I have studied the mix form/hybrid and the sign as a madman

But in the end, I have had to admit that I am basically a picture maker. As I feel best with a flat where I can create and exercise my magical reality.

My approach is intuitive. I like to start with a spray paint or marker, which I usually start applying with my eyes closed, and then I start. Then I can come up with mount, avistexts, photos, or drawings that are part of a kind collage that may not be seen afterwards by the viewer, but which I know is in the background and helps to create a depth, or rather history in the scourge.

I mix acrylic, oil paint, ink, pastel colors and more in the same picture. Not because it was planned, but because it seemed right. I also prefer that there is something figurative in the image field, as this is what gives birth to the abstract reflections in the rest of the image surface.

One of the first things I learned as an artist was to put up an exciting background and that in the picture there should be something that irritates the eye. It helps to make the picture interesting, present and quivering.

A uniform monochrome background seems boring to me. There must be contradictions in the picture, something that plays up to each other. The contrasts, consisting of diametrical colours, machined structure and surfaces opposite doodles. I find that nourishes the tensions that can cause a painting to sparkle.

I have traveled in many countries and never felt unsafe anywhere, because I only go out into the world with a sense of trust, as I find that all people are basically the same, as most want the best for our children, close and acquaintances, as well as fewer worries a day tomorrow, whether there will be a war, or whether we have clean drinking water and go to rest.

This is one of the things I try to contain and maintain in my art. Flooded by a tsunami, or rather arisen in a whirling maelstrom, of ideas, whims, considerations, strange visions and other good from the depths of my soul, as well as of what constitutes something greater. When I connect with the inspiration, this is the dynamo of my art.

- a salute from OgGinok’n aka Henrik Christensen
near Lakkendrup on southern Funen in Denmark

*** *** *** *** *** *** *** ***

Da den enfoldige gik bersærk som OgGinok'n

"Gad vide om OgGinok'n er et fynsk udtryk..? dee vee jette..?" Men jeg kan rigtig godt forholde mig til udtrykket, da jeg ser det som typisk dansk at være ‘ironisk distancerende’ til noget man egentlig synes vældig godt om. Jeg har dog længe nok været tilbageholdende med at vise min allerdybeste begejstring for billedmageriet, af frygt for at "hænge på den". Så: 'Nej tak'; det slutter her! For jeg er jo ikke bare kunstner, men et helt individ med mange interesser, synspunkter, overbevisninger og erfaringer. I min verden har man et standpunkt til man tager et andet, dvs. jeg har lov til at forholde mig skeptisk overfor alt nyt, indtil forståelsen opstår og gøres brugbar i livet.

“Så est jeg en kunstner eller blot ogginok, nok til at udtrykke mig således..?" Et er, at jeg altid har tegnet: hos mormor på indpakningspapir/regninger og madpapir. I skolehæfter, for ikke at visne helt hen og senere i arbejdslivet, på dagsordener til kedelige personalemøder. Så jeg skaber ikke kunst, fordi jeg ikke kan andet . . jeg gør det fordi det er en del af mit DNA og hverken vil eller kan lade være.

Oprindelig er jeg opfostret i en driftig lille fiskerby, i en gade hvor et museum for en kendt forfatter lå ophøjet og mystisk i toppen af samme. Måske både dette og det at mine forældre var særdeles belæste, affødte min interesse for litteraturen (især den skjønne), hvor min fantasi fik frit spil og kunne sætte af ud over de jyske marker, vandet og til andre virkeligheder, hvor alt var muligt, i hvert tilfælde i min forestillingsevne.

Derudover blev jeg også dybt fascineret af tegneserier, disse vidunderlige historier, opsat i små rammer, på mange forskellige måder. De har højst sandsynligt formet min glæde ved skabelse af serielle værker,benævnt polyptykoner. Disse er bestående af flere dele, og omhandler også fortællinger.

Musikken kom tidligt ind i mit liv, og udgør stadig en utrolig vigtig del af min indre og ydre verden. Den fylder mig til stadighed op; den bevæger mig, fortryller og forflytter mig, og den yder, som oftest, klangbund i mine kreative processer.

Formet af de bølgende bakker på nakken af Jylland, det til tider skummende vand i fjorden, læhegnene på landet og oldtidshøjene, der markerer fortiden, så ønskede jeg mig dog noget helt andet og meget mere.

Det blev til nogle år på ungdomsskole, hvor jeg mødte mennesker fra hele landet. Det var noget af et kulturchok, for en ung mand på vej ud i livet, men der var også inspirerende lærere, som kunne fortælle historier, spille musik og lave kunst. Vi fik spændende udfordringer, som åbnede mig for masser af nye muligheder og jeg tog imod det hele. Alle de kreative processer slog en streng an i mig....som havde jeg fundet vejen ind til mit inderste væsen.

På mit første højskole ophold blev jeg introduceret for fantastiske fritænkere gennem skriftet 'Oprør fra Midten' der blandt andet omhandler naturalieøkonomi, hvor der udveksles ting og tjenesteydelser frem for penge. Jeg har senere taget det op igen som bidragsyder til ,og medlem af konceptet Artmoney “Art for value”, hvor et kunstværk repræsenterer en valid handelsværdi af kr.350

Yderligere ideer om frihed i ånden blev tændt, qua fortællingen om en mexicansk troldmand, manifesteret af antropologen Carlos Castaneda. Den åbenbarede muligheden for at beskæftige mig med en anden virkelighed, hvor det handlede om bevidsthedsændring; frigørelse af bindinger, af forudfattede meninger og forventninger og især frigørelse af den fordømmelse som jeg var opdraget til at have over for alt der er anderledes og skævt i denne verden.

Til det brugte jeg alskens stimulanser, som jeg senere indså slet ikke var nødvendige for at opnå disse goder. En vildfarelse, der tog det meste af min ungdom at frigøre mig fra, og som førte mig hid og did i alternative miljøer en lang årrække.

I midtfirserne opstod et match imellem min undertrykte vrede og punk. Kombineret med min evige trang til forandring, førte det mig over bæltet til hovedstaden. Jeg ville være bz'er, men miljøet viste sig at skræmme mig. Så jeg videre i alt det anderledes, som Christiania, hippiebevægelsen, genbrug, kollektivisme og alternativ jordbrug, m.m.

Desværre mødte jeg i disse grupperinger ganske almindelige mennesker på godt og ondt, så jeg blev temmelig desillusioneret. Mest grundet min blåøjede og næsegruse [naive / enfoldige / troskyldige] beundring for anderledes tænkende [frie sjæle] og jeg søgte derfor flimrende videre.

Egentlig har jeg aldrig taget nogen formel uddannelse [udov'r Pædagog] så den jeg er blevet til, er hovedsageligt vokset ud af højskolebevægelsen, diverse teater og kunstskoler. Yderligere har jeg samlet mange erfaringer op på flere dannelsesrejser over det meste af kloden. Samt et ufærdigt forløb på Århus Kunstakademi omkring årtusindeskiftet.

Som tidligere nævnt var jeg vældig optaget af bevidsthedsudvidelse, og efter jeg havde prøvet alle mulige kunstige hjælpemidler, kom jeg tilfældigvis ind i en verden, hvor man kunne træne sig i at være åndeligt bevidst og tilstede, uden at være fanget i en kunstigt fremskabt fravær, endsige vævet ind i organisationer, der med dogmatiske værktøjer, gjorde alt for at styre min virkelighedsopfattelse.

Jeg har været så heldig, at jeg for nogle år siden fik en blodprop, der efter en stund fik mig til at føle mig frisat. Dette afstedkom, at jeg blev tvunget til at være stillesiddende og således fandt mig selv i nu'et. Jeg kom væk fra alle de vrangforestillinger, der ellers havde fyldt mit liv, hvilket førte mig til en genopdagelse af alt det nære, smukke og levende. Jeg begyndte også at bearbejde det, der førhen var sket af godt og mindre godt. Heri mærker jeg en reel frihed.

Det fik mig til at slappe mere af, og lærte at tilgive mig selv. Alle de fejl, ærgrelser og misstag, der ligger i fortiden, er jo bare, hvad de er. Så det er aldrig for sent at opnå en lykkeligere modenhed, funderet i alt hvad jeg har gennemlevet.

Det har ført til, at min kunst i dag er både af en anarkistisk, idealistisk og animistisk størrelse. Jeg har ikke nogen bestemt stil, men tilstræber en fri tankegang og et frit flydende forhold til alle tings beåndethed. Jeg snakker med katten og selvfølgelig også mennesker, plus alt andet i mine omgivelser. Jeg kan lide at kramme et træ og prøver til stadighed at være i dialog med det fysiske og åndelige liv omkring mig.

Min baggrund udmønter sig i udtrykket “kan det nu være rigtigt?” Så skepticismen er en tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før jeg accepterer dem som sande eller gyldige. Lægger mit hjerte nær “..for er det en stol vi ser og hvis der er, har den så virkelig sin berettigelse, eller kan vi gå lige igennem den?” da den blot består af atomer.

Meget af det vi tror er nagelfast, er bare noget, er i virkeligheden blot blændværk. Der er så mange holdninger, overbevisninger og fastlagte meninger, man kan hoppe rundt i. Det er jeg forhåbentlig blevet bedre til at stoppe op i, for jeg er jo ikke bare ét strejf af en tanke, men i en forhåbentligt vedvarende fluktuerende stemning.

Derfor mener jeg heller ikke at mit udtryk er indenfor én bestemt stil. Jeg er ikke en abstrakt maler eller impressionist, surrealist eller nogen af alle de andre fantastiske betegnelser, der findes for beskrivelser af kunsten. Jeg maler det, jeg har lyst til. En tilgang der ofte medfører tvivl, genovervejelser og nye erkendelser.

Jeg har udført mine metierer indenfor batik prøvet at arbejdet med skulptur, og undersøgt billedvævning, jeg har studeret blandform/hybrid og tegnet som en gal

Men til sidst har jeg måttet erkende, at jeg i bund og grund er en billedmager. Da Jeg har det bedst med en flade, hvor jeg kan skabe og udøve min magiske virkelighed.

Min tilgang er intuitiv. Jeg starter gerne med en spraymaling eller tusch, som jeg oftest lægger ud med at påfører med lukkede øjne, og så er jeg igang. Derefter kan jeg finde på montere, avistekster, fotos, eller tegninger, der indgår i en art collage, der måske ikke af beskueren kan ses bagefter, men som jeg véd ligger i baggrunden og er med til at skabe en dybde, eller rettere historie i skilderiet.

Jeg blander akryl, oliemaling, tusch, pastelfarver og andet i det samme billede. Ikke fordi det er planlagt, men bare fordi det virker rigtigt. Jeg foretrækker også, at der er noget figurativt i billedfeltet, da det er det, der for mig føder de abstrakte refleksioner i resten af billedfladen.

Noget af det første jeg lærte som kunstner var at lægge en spændende baggrund op og at der i billedet skulle være noget der irriterer øjet. Det er med til at gøre billedet interessant, nærværende og sitrende.

En ensartet monokrom baggrund forekommer mig kedelig. Der skal modsætninger til i billedet, noget der spiller op til hinanden. Kontrasterne, der består af diametrale farver, bearbejdede struktur og flader overfor kruseduller. Det finder jeg nærer de spændinger, der kan få et maleri til at gnistre.

Jeg har rejst i mange lande og aldrig følt mig utryg nogetsteds, for jeg drager kun ud i verden med en følelse af tillid, da jeg finder at alle mennesker dybest set er ens, da de fleste ønsker det bedste for vores børn, nære og bekendte, samt færre bekymringer om dagen i morgen, om der nu bliver krig, eller om vi har rent drikkevand og går mætte til ro.

Det er noget af det jeg prøver at inddæmme og fastholde i min kunst. Oversvømmet af en tsunami, eller rettere sagt opstået i en hvirveldende malmstrøm, af ideer, indfald, betragtninger, sære syner og andet godt fra min sjæls dybder, samt af det der udgører noget større. Når jeg kobler mig på inspirationen, er denne dynamoen i min kunst.

- et hil fra OgGinok’n aka Henrik Christensen
nær Lakkendrup på sydfyn i det Danske land

*** *** *** *** *** *** *** ***

Participating in Upcoming Exhibitions Joints

CPH Art Space
29-31.marts 2024 _ 10:00-16:00
Docken, Færgehavnsvej 35
København, Danmark, Europe
www.cphartspace.dk

2024 Galleraadth "..in spite of"
grp. udstilling a 'Kolmikko Kukkiva'
lør.6.april 2024 _ 14:00-17:00
Sortemosevej 29, 5892 Gudbjerg
Lakkendrup, Denmark, Europe

Joint Exhibitions

2023 Galleraadth "Solo Por Hoy"
Lakkendrup, Denmark, Europe

2023 KosTurGallery: "Mail-art"
{ proceeds from sale of the works will go 100% to charity for those suffering from the current war in Ukraine }
Sumy, Ukraine, Europe

2023 Uhresalen "Sig det med blomster"
Hinnerup, Denmark, Europe

2023 - Vestermarkskolen "Sydfynske Billedmagere"
Vester Skerninge, Denmark, Europe

2019 - Dochen "Artmoney at CPH Artspace"
Nordhavn, Copenhagen Ø

2018 - Dochen "Artmoney at CPH Artspace"
Nordhavn, CPH Ø

2017 - Artmoney Gallery "20 års Jubilæumsudstilling"
Frederiksberg CPH Denmark, Europe

2015 - Blaa Galleri "Inhouse #2"
Nørrebronx 2200, CPH Denmark, Europe

2014 - Galleri Bredgade "Artmoney Copenhagen 3"
CPH Denmark, Europe

2014 - Galleri Dencker+Schneider "3. internationale Artmoney World"
Berlin, Deutschland, Europe

2013 - Valby Kulturhus "Galore Urban Art Festival"
CPH Denmark, Europe

2012 - Valby Kulturhus "Galore Urban Art Festival"
CPH Denmark, Europe

2010 - Højbjerg Bibliotek "CINN – Center for Investigation of Neighbours and Neighbourhoods"
Aarhus, Denmark, Europe
https://nabobloggen.wordpress.com/n%c3%a6stek%c3%a6rlighed-som-kunstneri...

*** *** *** *** *** *** *** ***

OgGinok'n Picturemaker

P_interest:    https://www.pinterest.dk/OgGinokkn/art-made-by-ogginokn-aka-henrik-chris... 
I_nstagram:  https://www.instagram.com/ogginokn_art_dk/ 
A_rtmoney:   https://artmoney.org/users/picturemaker-ogginokn-aka-henrik-christensen  
F_acebook:   https://www.facebook.com/ArtistOgginok 

"Art

is

Art

Everything

else is

Everything

else."

- Ad Reinhardt

*** *** *** *** *** *** *** ***

Præget udi Kunsten her:

1998 - 2001 Århus Kunstakademi
1998 Silkeborg Kunstskole
1997 T eater D ans M usik skolen
1995 Århus Kunstskole
1994 Kulturambulancen
1991 Langelands Kunsthøjskole
1988 - 1989 Silkeborg Kunstskole
1987 Vester Møllegård Højskole, Ærø