Påskeudstilling hos ART EXPO

Invitation til deltagelse i en udstilling med:

ARTMONEY

Præsentation
I weekenden den 27. og 28. marts inviterer Galleri Art Expo ca. 200 kunstnere til en fællesudstilling med Artmoney.
Billederne opsættes på hylder, så publikum uden besvær kan tage dem ned for at købe dem.

Tid og sted:
Udstillingen foregår i Galleri Art Expos lokaler på Søvejen 35 i Hørning med fernisering fredag den 27. marts kl. 15:00 til 19:00 og Lørdag kl. 11:00-17:00. Der vil være live musik med mulighed for at nyde et glas vin begge dage. Alle kunstnere er velkomne, men det er slet ikke et krav, at du selv deltager disse to dage. Udstillingen fortsætter herefter som galleriets påskeudstilling, og kan opleves i galleriet åbningstid frem til lørdag den 9. maj.

Betingelserne for at deltage er følgende:
1. At du er registreret som Artmoney kunstner og dine værker opfylder de gældende regler for Artmoney. Se reglerne på www.artmoney.org
2. Galleri Art Expo tager en kommission på 50%, som dækker omfattende markedsføring, indbydelser, musik, vin og foredag med Lars Kræmmer.
3. Værkerne er forsikret mod brand og indbrud men ikke mod simpelt tyveri.
4. Hver kunstner har mulighed for at deltage med 30 stk. Artmoney.

Tilmelding foregår således:
1. tilmelding skal ske inden 17. marts, hvor tilmeldingssedlen på siden her udfyldes og sendes til Galleri Art Expo, Søvejen 35, 8362 Hørning. Den må også gerne sendes på mail.
2. Der er åbent for indlevering af værker fra tirsdag den 17. marts til fredag den 20. marts alle dage kl. 11:00-17:00 på adressen: Galleri Art Expo, Søvejen 35, 8362 Hørning. Du kan også sende dine værker til os i dette tidsrum. Det er også ok at du får en anden til at indlevere dine værker for dig.
3. Under udstillingen vil en kunstnermappe være tilgængelig for publikum med profiler og adresser på de medvirkende kunstnere. Ønsker du at vise din profil, skal du indlevere en A4 plasticlomme med din præsentation, som sættes direkte i mappen. Mappen udlånes senere til interesserede kunstforeninger og virksomheder.
4. Det anbefales at deltagende kunstnere køber et medlemsskab på www.artmoney.org. Det er ikke et krav for deltagelse, men det giver god mening, da en aktiv profil kan bruges til at sælge artmoney, hvor der i forbindelse med udstillingen bliver skabt International opmærksomhed.

Tidsplan:
Tilmelding: Inden den 17. marts
Aflevering af værker: Tirsdag den 17. marts- fredag den 20. marts kl. 11-17
Udstilling: Fernisering fredag d. 27. marts kl.16-19 og lørdag d. 28 marts kl.11-17 Herefter kan udstillingen opleves frem til 9. maj i åbningstiden:
tirs-fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 10-14.
Artmoney i Påskedagene: Skærtorsdag 2. april kl. 11-17 Langfredag 3. april kl. 11-17 Lørdag den 4. april kl. 10-14
Foredrag med Lars Kræmmer lørdag den 24. april kl. 11:30-12:30.
Afregning/afhentning: De værker der ikke er blevet solgt kan du afhente fra 19. til 29. maj. Vi afregner samme dag som du afhenter. Hvis alle dine malerier er solgt afregnes der til din konto senest den 29. maj. Hvis du sender en anden for at hente dine værker, så skal du kontakte os forinden og sende os dit kontonummer.

Spørgsmål rettes til: Sarah på telefon 8614 7796 eller på mail butik@galleri-artexpo.dk

- - - klip - - - - - klip - - - - - klip - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Tilmelding udfyldes og sendes til Galleri Art Expo, Søvejen 35, 8362 Hørning Du kan også sende en mail med disse info til butik@galleri-artexpo.dk
Navn:________________________________ Tlf.:__________________________________
Adresse:______________________________ evt. :www______________________________
Postnr. og by: __________________________ Mail: __________________________________

Location:
Søvejen 35, Hørning, ved Århus
Date:
Event admin: Tina Morsø
Contact participants