Nationalmuseets udstilling om penge, KA-CHING! - Show me the money, inkluderer 12 ARTMONEY af kunstnere fra ind- og udland, som Nationalmuseet har indkøbt til deres permanente møntsamling.
Træd ind i pengenes verden og få historien om pengene.
Er du heldig, hårdtarbejdende, årvågen eller risikovillig kan du prøve en helt ny attraktion - Pengebadet. Men først skal du en tur igennem pengenes historie og score “millionen” i Nationalmuseets ”Pengespil”. Du vil opleve, at pengenes veje er uransagelige, og ligesom i livet er der nogle, der har medfødte fordele og andre skal kæmpe for at komme til pengene.
Det oplever du
-
Tag en tur i hamsterhjulet. Løber du hurtigt, tjener du penge.
-
Prøv quizzen og se om du har styr på pengenes historie. Ellers får du det!
-
Løft en ægte guldbarre på 12 kg.
-
Se et udvalg af museets unikke møntsamling med nogle af verdens ældste mønter.
-
Besøg en bank fra 1920erne.
-
Prøv kræfter med aktier og bolighandel.
-
Vind "millionen" og få en tur i Pengebadet.