Bibelske pengesedler? - Workshop for alle aldre
Til den kommende udstilling fra 3. december 2023 og helt frem til Hellig3Konger 2024 samler ChildrensBibleArt bibelske billeder i artmoney-formatet 12x18 cm.
Alle interesserede opfordres til at fremstille og donere sådanne bibelske artmoney til projektet, meget gerne børn og voksne sammen, så alle aldre bliver repræsenteret på udstillingen ...
Workshop
Interesserede i alle aldre kan møde op i
menighedshuset Irlandsvej 47 1., 2300 Kbh. S.
tirsdag den 14. november 2023 kl. 14-16.
hvor vi holder workshop og fremstiller bibelske artmoney
Artmoney-kunstnerne Ingrid Slott og Holger Madsen har papir og farver parat,
så bare mød op ... vi skal nok hjælpe jer i gang ...
Både garvede artmoney-kunstnere og nybegyndere i den ædle kunst at lave egne 'pengesedler', her som bibelske artmoney, er velkomne til at lege med.
Til formålet er der fremstillet tegnepapir i det rette format 12x18 cm, og med et trykt bagside-skema til de nødvendige oplysninger:
Billedets titel.
Kunstners navn eller fornavn og alder (børn)
Land. Årstal.
Bibelskriftsted og evt. kommentar.
Workshoppen ledes af artmoney-kunstnerne Ingrid Slott og Holger Madsen og der er gratis adgang.
Dog håber vi, at deltagerne vil donere et eller flere bibelske billeder til projekt ChildrensBibleArt & Support
Læs mere om den kommende udstilling på
https://artmoney.org/event/barn-voksen-tegner-bibelske-motiver-2023