Middelfart
Denmark
Tel: +45 29852358
Rating as buyer/seller:
0
No votes yet

Birthe Petersen

født 1948

Jeg har i tidens løb modtaget undervisning af grafiker Pernille Andersen, Aarhus Kunstakademi, grafiker Yngve Riber, Den Nye Kunstskole, Odense, grafiker Helge Larsen og grafiker Tine Kjølsen, Holbæk Kunsthøjskole.

 

Intet lys uden mørke

Indenfor grafikken findes mange forskellige teknikker. Nogle lægger op til det sort/hvide tryk, andre til farvetryk.

Selv er jeg meget fascineret af den sort/hvide grafik, bl. a. ætsningen og akvatinten hvor behandlingen af kobberpladen med syre kan skabe det dybeste mørke, så lyset virker desto kraftigere.

Også i stentrykket, som jeg gerne arbejder med, findes den samme mulighed for at opnå spændingen mellem lys og mørke.

Desuden er der mulighed for at blande de forskellige teknikker og materialer med hinanden, så der opnås farvegrafik med spændende udtryk.

Grafikken er nemlig ikke kun sort og hvid, men kan også være fuld af farver.

Mennesket og naturen er en stor inspirationskilde for mig og er motiver i mange af mine værker.

Mine artmoney er en form for eksperimenter, hvor jeg afprøver forskellige teknikker. Derfor bliver de meget forskellige i deres udtryk.

Jeg har eget grafikværksted siden 2012.

 

Medlem af: KIF – Kunst i felten- www.facebook.com/kunstifelten

Vestfynske Kunstnere www.vestfynskekunstnere.dk

Fyns Grafiske Værksted, Odense www.fynsgv.dk