CPH Art Space - artmoney gruppeudstilling

Deltag på artmoneys separate gruppeudstilling, som finder sted på CPH Art Space - Påsken 2018 - 30/3-1/4

 

CPH Art Space er et helt nyt, ambitiøst og dynamisk koncept, der er udtænkt for at skabe rum og ramme om kunst af høj kvalitet i København. Det er en anderledes kunstudstilling, hvor der udover præsentation og salg af kunst også er lyrik, musik og øvrig performance, så den besøgende får en kulturel totaloplevelse med elementer som f.eks. lyrik, jazz, free-style væg-maleri og inspirerende installationer. Der er lagt vægt på, at rummet og aktiviteterne spiller kreativt sammen med de udstillede værker i et nyt format, der bryder med den vante forestilling om en stand.

 

Læs mere om CPH Art Space her

Følg med på Facebook 

eller Instagram 

 

Det er Sara Legind-Hansen og Lars Christian Kræmmer, som står for udstilling og salg af artmoney på CPH Art Space. Vi etablere en flot udstilling, som bliver det første gæsterne møder, når de træder ind i udstillingsområdet.

 

Du kan udstille på artmoney standen med 10 artmoney. Det koster blot kr. 200 + en af dine artmoney at være med (kr. 250, hvis du ønsker dine artmoney returneret med posten). 

Der tages ingen kommission ved salg af artmoney!

 

Vi vil gerne have, at kunstforeninger får øjnene op for artmoney kunstnerne. Derfor sendes 11 artmoney ind til udstillingen. Tanken er, at én af dine artmoney bliver udloddet til de kunstforeninger, der fremviser kvittering for kunstkøb fra eventen. På den måde får du én af dine artmoney ud til en kunstforening som et slags udvidet visitkort, så vi kan arbejde på nye muligheder for, at kunstforeninger får lyst til at udstille og købe din kunst.

 

Tilmeld udstillingen ved at skrive til Lars Christian Kræmmer på: artmoney@mail.dk

Tilføj dit fulde navn, adresse, telefon og bankoplysninger (i tilfælde af salg) – eller evt. mobile-pay nummer.

 

Du får derpå tilsendt en mail med detaljerne.

 

Deadline for tilmelding: 1. marts, 2018

 

NB: Du skal være registereret på artmoney.org for at deltage.

 

Venlig hilsen

Teamet bag Artmoney på CPH Art Space

Sara Legind-Hansen & Lars Christian Kræmmer

  

Spørgsmål rettes til Lars Christian Kræmmer

Mail: artmoney@mail.dk

Telefon: +45 24251777

Location:
Docken, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn, København
Date:
Event admin: Lars Christian ...
Contact participants