Published Aug. 22. 2017

ARTMONEY COPENHAGEN 2017

ARTMONEY GALLERY

Rosenørns Allé 44

Frederiksberg/København

Udstillingen har åbent man-fre, kl. 12-16 til og med den 22. september



60 kunstnere udstiller hver 10 artmoney



Aase Schultz/Anna Zadros/Anne-Marie Just Seehagen/Anneline Schjødt Pedersen/Annette Falk Lund/Annette Holst Mikkelsen/Annie Hjorth/Anura Thamardt/Birgit Traberg/Birgitte Frostholm Andersen/Birthe Petersen/Bodil Lisbeth Thomsen/Britt Salver/Christina Elvira Godsk/Connie Heitmann/Connie Thornemann Terkelsen/Dull Fantastique/Else Bruun Larsen/Else Juhl Lundhus/Frank Monrad Christensen/Frank Tomozy/Gerd Drews/gotiger - gro teig/Gitte Toft/Gurli Thomsen Nielsen/Hanne Charlotte Rosenmeier/Hanne Falk/Helen Dalvig/Henrik Christensen BearHawk/Holger Madsen/Inge Hedegaard/Janne Lysgaard/Jeff Ibbo/Karin Christensen/Kirsten Kjær Larsen/Kitt Buch/Laila Cichos/Lars Christian Kræmmer/Linda Vang/Lise Læssøe Eiler/Liw Larsen/Lotte Seir/Maiane Barnkob/Maibritt Dalgård/Maria Bloch/Martin Silz/Mejbritt Ræbild/Mimmi Monell/Niels Peter Flint/Opiliones/Pernille Krogh/Rebekka Koefoed/Rene Cambony/Rithva Landler/Ruth Søe/Sonja Fylking/Sara Legind-Hansen/Sonja K. Oldin/Stefanie Johannsen/Sten Asbirk/Tanja kaleovski/Vivi Børgesen

 

Kunstkritik af udstillingen

 

Selvom jeg ikke har leflet for parnasset, så fik Artmoney Gallery alligevel besøg af den skrappeste kunstkritiker af alle. Her følger kunstkritikerens dom over 20 års jubilæumsudstillingen, ARTMONEY COPENHAGEN 2017.

 

Hvad kan man sige om en udstilling af 600 kunstværker? Hvordan skal man rate 60 forskellige kunstnere over en kam? Har man ret til at ytre sig om noget, som man selv er del af? Er en kunstkritik overhoved relevant, når det samtidig er selvkritik?

 

Lad mig tage fat på det første, først. Ikke for, slavisk, at følge en lineær tankebane men blot for at føje mine spontane impulser i den rækkefølge, som de skød op af mit mudrede sind i skrivende stund.

 

Udstillingsrummet i Artmoney Gallery er småt og de små værker er mange. På ferniseringen skærpedes oplevelsen ved trafikken af et par hundrede gæster, som ud over at begrænse pladsen yderligere samtidig satte alle værker i bevægelse. Bogstavelig talt. De 600 artmoney var ophængt i snore fra loftet og bevægede sig som en gigantisk uro i takt med menneskemassernes rejse rundt i universet. Kaos? Måske. Nej, tvært imod. Menneskes øje er netop beregnet på at opfange objekter i bevægelse. I stedet for den søvndyssende kunstoplevelse vi kender fra urokkelige kunstværker i massive institutioner, så sikrede de små værkers svingninger i fri luft, at gæsternes sanseapparater blev stimulleret så folk i alle aldre og med enhver tænkelig baggrund forblev nysgerrige og årvågne.

 

Husker jeg ethvert kunstværk på udstillingen? Nej. Betragtede jeg dem alle? Nej. Rejsen ad 600 artmoney blev drevet af en søgen efter skønhed. Efter noget provokerende. Noget romantisk. Noget personligt. Noget afskyeligt. Noget frækt. Noget genialt. Jeg famlede mig frem gennem bølger af menneskelige udtryk i en higen efter indtryk. Berigelse. Berøring. Erkendelse. Bekræftelse. Jeg befandt mig til søs i et hav af vidnesbyrd om menneskehedens eksistens. Jeg følte, at jeg ikke var alene i verden. For man ved jo aldrig, vel?

 

Pludselig fandt jeg det. Værket som var det hele værd! Punktet hvor jeg genkendte nerven i det store billede. Min øjesten. Herfra gik det hurtigt. Følelsen af tryghed, som sprang af den pludselige forelskelse, satte mig fri og lod mig favne andre værker. Udvalget af sympatiske kunstværker formerede sig for mine øjne. Nye stilarter. Nye udtryk. Nye indsigter og oplevelser. Og er det ikke således, at man vokser? Ved at favne bredere og stikke dybere? Lade paraderne falde. Mindre angst og mere empati. Mere forståelse. Er det ikke bare fantastisk?

 

Når jeg skal rate 60 forskellige kunstnere over en kam, så vil jeg rate dem alle som fortræffelige. Potentielt geniale. Udfordringen ligger hos mig. Beskueren. Lærlingen. For kunsten er præcist, som den skal være. Hver enkelt artmoney kan berøre en nerve. Hvis nerven blotlægges. Hvis ikke, så kan man med foregiven tillid og en pose held massegere den frem. For hvad vi erkender, er hvad vi er. Sådan er det. Virkeligheden er lig opfattelsen af de indtryk, som når igennem vores forsvarsmekanismer. Kunst er det, som vil tillader at røre os. Alt kunst er såre godt.

 

Tiden er moden til, at man med rette kan ytre sig om noget, som man selv er del af. Det har ”Selfiekulturen” banet vejen for i en tid, hvor befolkningen er blevet mere bornert end for få år siden. Vi er samtidig blevet mere offentlige og mere private. Og sikke en lettelse! Hvor skulle man dog være bange for at fortælle sin historie? Enhver har sin berettelse. Det er en menneskeret. At indvie sin næste i det mystiske, som man har så unik indsigt i. Er det ikke rart, at man kan føle sig stolt uden skam? Er mod og frihed ikke smukkere end angst og paranoia?

 

Efter 20 års øvelse i omgang med artmoney, kan jeg ærligt bekende, at jeg tør udtale mig positivt om egen kunst. Den er for fed! Det er den, fordi den holder mig i live. Så jeg ikke behøver leve mit liv som levende død. Kunsten minder mig dagligt om dét, som giver livet mening. Den fremhæver blokkeringer, som jeg skal afvikle for at åbne mit sind til omverden. Den skænker mig inspiration og motivation og energi til at påvirke samfundet i en sundere retning. Kunst kan noget, hvis man tillader det. Og det kan hende for enhver. For enhver er kunstner, hvis man tillader det. Og det gør artmoney. Alle kan lave artmoney. Derfor er artmoney projektet så fantastisk. Det sætter de mennesker fri, som har mod på det!

 

Hvis ikke jeg selv skulle skrive en kritik af ARTMONEY COPENHAGEN 2017, hvem skulle så gøre det? Tja, det kunne jo enhver! Men helst et menneske, som er positivt stemt. Der findes allerede så meget negativitet. Så mange sure miner. Det er for nemt og for tarveligt at give en dårlig kritik. Dårligdom smitter lynhurtigt. Det kræver langt mere energi at skabe en god stemning. Derfor vil jeg slutte med at give jubilæumsudstillingen syv stjerner af syv mulige. Jeg vil rose hver enkelt af de 60 kunstnere for hvert enkelt artmoney, som de har præsteret. Tillykke, og ikke mindst TAK!

 

Hermed den varmeste anbefaling til at besøge udstillingen, inden den slutter. Se den og oplev værkerne, mens det sker. Kunsten er altid nu.

 

 

VH Lars Christian Kræmmer

Selvbestaltet kunstkritiker